Skip to main content

Assemblé Talenthold

På Assemblé-holdet fokuserer vi på ballet, PBT, character dance og free movement. Dette hold er til dansere fra 8. klasse og op, der ønsker at forfine deres teknik og udfordre deres repertoire og kreative proces inden for ovenstående. For at blive optaget og opnå en alsidig træning kræves deltagelse på vores Ballet 4 og Ballet 5 hold - og gerne et ekstra hold i en anden stilart. Som en del af din talentudvikling afholder vi også en midtvejssamtale, hvor vi reflekterer over din udvikling og sætter nye mål for resten af sæsonen.

Optagelse til Assemblé foregår ved audition tirsdag d. 20. maj 2025 kl. 17.00-19.00. Tilmelding til audition sker via linket her, senest d. 5. maj 2025. 

Assemblé
Undervisere:
Tammy Mary Skouboe Sørensen
Start:
Uge 35, start 29. august 2024, slut 15. maj 2025 | Torsdage kl. 19.00 - 21.00 samt 4 fredagstræninger i løbet af året. 
Antal undervisningsuger:
31 uger
Pris:
6.096 kr. evt. lille egenbetaling til kostume/holdtøj. Prisen er inkluderet Ballet 4, Ballet 5 og et andet hold inden for en anden stilart. Hvis du derudover ønsker at gå på flere hold, skal du betale fuld pris for dem.  

Talenthold
Talentundervisning er for dig, der allerede er en erfaren danser og gerne vil udvikle dit talent på et højere niveau. Her får du rum til at fordybe dig i dansen med det formål, at du når et niveau, hvor du vil have mulighed for at udvikle dit talent på en videregående uddannelse og måske en dag ende som professionel danser.

Vi opmuntrer til en stærk vilje til læring, udvikling og vedholdenhed - og en lyst til at dygtiggøre sig i både de tekniske og kreative processer. På talentholdene øver vi jer i at være modige, at turde fejle og kaste jer ud i nye udfordringer. Vi forventer, at danserne på talentholdet tager ansvar for deres egen læring og kommer til træning hver gang - og at du som talentelev er bevidst om, hvordan du opfører dig, så du er en god rollemodel. Vores undervisning fokuserer på udviklingen af en bred vifte af færdigheder såsom kropsbevidsthed, musikforståelse, teknik, styrke og smidighed. På talentholdet lægger vi desuden vægt på at opbygge stærke sociale kompetencer og evnen til at samarbejde med undervisere og meddansere.

Kreaklubben 
Når du tilmelder dig undervisning på Den Kreative Skole, bliver du tilmed en del af Kreaklubben. Dette koster 75 kr. per sæson. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler i skolens åbningstid. Læs mere om Kreaklubben her. Ønsker du ikke at være en del af Kreaklubben, skal du aktivt afmelde dig medlemskab, når du tilmelder dig undervisningen. 

Assemblé Talenthold
Vælg ønsket hold og tryk tilmeld:

Tilmeld