[Design] (5.-10. kl.)
Her kommer du til at arbejde med mange forskellige tilgange til designfeltet. Vi kommer løbende omkring animation, street art, grafisk design, arkitektur, X-mode og game design.
Udover at lære de forskellige metoder og værktøjer at kende, kommer vi også til at arbejde med at forstå processerne bagved det, vi laver. På den måde bliver du nemlig bedre i stand til at bruge de forskellige metoder til at gå fra en idé eller forestilling til rent faktisk at kunne skabe den.
På holdet balancerer vi ligeligt mellem seriøsitet og sjov. Vi dykker ned i designfeltet med fokus og nysgerrighed, men vi har det sjovt sammen, mens vi gør det!
Løbende vil vi sørge for, at vi skifter undervisningslokalet ud med byrummet, så vi også prøver at komme ud med det, vi skaber.
I løbet af året er der desuden ture til udstillinger, workshops, intro til forskellige designretninger og en fælles udstilling. Du vil også komme til at møde de andre undervisere fra det visuelle felt på Den Kreative Skole.
Design henvender sig til dig, som har fået en særlig interesse for designfeltet igennem
Billedværksted. Men du er også meget velkommen på holdet, hvis din interesse for design er helt ny - så vil vi glæde os til at udfolde området sammen med dig!
Underviser: Jannik BrozStart: Uge 35
Antal undervisningsuger: 31
Pris: 2048 kr. - ½ pris hvis du også går til instrumental undervisning (solo eller småhold).
Kreaklubben
Når du tilmelder dig undervisning på Den Kreative Skole, bliver du tilmed en del af Kreaklubben. Dette koster 75 kr. per sæson. Klubben støtter elevaktiviteter på skolen f.eks. koncerter, workshops, udstillinger, udflugter mv. Som medlem har man også mulighed for at låne skolens lokaler i skolens åbningstid. Læs mere om Kreaklubben her. Ønsker du ikke at være en del af Kreaklubben, skal du aktivt afmelde dig medlemskab, når du tilmelder dig undervisningen.