For andet år i træk er der nemlig balletcamp på Den Kreative Skole for balletdansere, der er over 11 år, og allerede er øvede eller letøvede dansere.
Hver dag begynder vi med at varme op, så vi er helt klar i kroppen til at danse. I løbet af ugen kaster vi os ud i klassisk ballet, en ’character’-dans, som minder meget om en folkedans, og så slipper vi kreativiteten fri, når vi begiver os ud i Free Movement.
Hver dag byder også på BalletYoga. Vi hiver yogamåtterne frem og mediterer! Det trænger vi nemlig til efter at have danset i så mange timer.
Fem dage af din sommerferie med masser af ballettræning og fællesskab. Vi glæder os til at se dig!