Grib Kreativiteten

• Modelforsøget er støttet med i alt 3.500.000 kr. fra Kulturministeriets Grib Engagementet-pulje.

• Målgruppen er børn og unge i alderen 7-20 år og kulturklubberne i modelforsøget er fordelt på tre aldersspor 7-11 år, 12-15 år og 16-20 år. Kulturklubberne for de yngste foregår i SFO'er og er faciliteret af teams, der består af både kunstnere og pædagoger fra den pågældende SFO. Kulturklubberne i de to andre spor foregår typisk i fritids- eller ungdomsklubber, og er faciliteret i samarbejder mellem kunstnere fra forskellige kunstarter og nogle steder også i samarbejde med klub- eller ungdomsskolepædagoger.

• Rammerne for modelforsøgets kulturklub-koncept er baseret på inputs fra unge i målgruppen og lyder:

• I kulturklubben skal deltagerne have en høj grad af medbestemmelse; 

• Der skal være gode muligheder for fællesskab;

• Der skal være spændende voksne, der er i øjenhøjde med deltagerne;

• Der må der ikke være nogen form for bindende tilmelding.

• Kulturklubbernes voksne er facilitatorer - ikke undervisere - der skal facilitere børnenes frie kreativitet, være med på deres idéer og ikke stille for mange regler op for aktiviteterne i kulturklubben.

Hvad sker der, hvis børn og unge, der er opvokset i en perfekthedskultur, får et rum med plads til fri kreativitet?
Den Kreative Skole besluttede at undersøge det.

I en SFO i Dybkær sidder Søren Kristian med sin guitar. “For han har pudset skyen væk fra solen, ja han har pudset skyen væk fra solen,” synger han, og rundt om ham sidder en håndfuld børn og tegner. Over papir og faste greb om farver er et hvidt klæde placeret. Børnene nynner med på guitarmelodien, og det de hører i musikken, kan de bruge som inspiration til at skabe billeder under klædet. Der er ingen regler for, hvad de skal tegne. Det er helt op til dem selv, og fejl eksisterer ikke.

En martsdag i 2021 sender Louise Frøkjær Carstens, der er kommunikations- og udviklingsmedarbejder på Den Kreative Skole en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsens initiativ: Grib Engagementet. I samarbejde med VIA University College, Institut for X og en lang række af andre samarbejdspartnere vil de udforske den frie kreativitets uudnyttede potentiale. I september 2021 udmønter modelforsøget sig i kulturklubber for unge i alderen 13-17 år. Baseret på inputs fra unge i målgruppen definerer projektets styregruppe en række dogmer for forsøgets kulturklub-koncept: I kulturklubben skal deltagerne have en høj grad af medbestemmelse; der skal være gode muligheder for fællesskab; der skal være spændende voksne, der er i øjenhøjde med deltagerne; og så må der ikke være nogen form for bindende tilmelding. 

Siden da har projektet udviklet sig, og i dag er kulturklubberne i modelforsøget fordelt på tre aldersspor 7-11 år, 12-15 år og 16-20 år i Silkeborg, Skanderborg og Odder. Kulturklubberne for de yngste foregår i SFO'er og er faciliteret af teams, der består af både kunstnere og pædagoger fra den pågældende SFO. Kulturklubberne i de to andre spor foregår typisk i fritids- eller ungdomsklubber, og er faciliteret i samarbejder mellem kunstnere fra forskellige kunstarter og nogle steder også i samarbejde med klub- eller ungdomsskolepædagoger. 

Mange af dogmerne fra modelforsøgets spæde udformning holder projektet stadig fast i. Medbestemmelse, fællesskab og rollemodeller har vist sig at være gode ingredienser i en kreativitetscocktail. Men projektet har også givet nye indsigter.

”At skulle facilitere, at børn og unge kaster sig ud i de kunstneriske fag på en improviserende og fri måde er faktisk en mere kompleks opgave, end vi nok havde forventet. For nogle føles det lidt akavet at komme på banen med sine egne ideer og impulser. Derfor har vi været meget nysgerrige og undersøgende på, hvordan man som facilitator får skabt den tryghed, der er nødvendig for, at deltagerne vover at give slip i processen. Det handler for eksempel om, at man som facilitator er meget opmærksom på hele tiden at mærke rummet og fornemme, om det nu er tid til at tage styring eller slippe styring,” fortæller Louise Frøkjær Carstens, og den erfaring bakkes op af Anne Mette Winneche, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning:

“Kunst og kultur gør ikke altid en positiv forskel. Det kan være ubehageligt at gå på museum eller være med i en teaterforestilling, hvis det ikke sker på en god måde. Men kunst og kultur kan gøre en forskel, for unge der mistrives, for eksempel hvis den kunstneriske aktivitet foregår i et ritualiseret rum,” forklarer hun på en workshop for Grib Kreativitetens facilitatorer. 

Og det er lige her, en af projektets allerstørste menneskelige gevinster findes. For projektet har ikke bare gjort os klogere på den frie kreativitet. Det repræsenterer også en vej til bedre liv for vores børn og unge, hvis vi bruger de erfaringer, vi har fået med os, rigtigt. Det mener projektleder på Grib Kreativiteten Louise Frøkjær Carstens:

”Det her modelforsøg har blandt andet givet os en mere sikker viden om vigtigheden af, at vi formår at opbygge og understøtte meningsfulde fællesskaber. Fællesskaber er en bærende årsag til, at deltagerne i dette modelforsøg engagerer sig. Det ved vi fra vores evalueringer,” fortæller hun og fortsætter:

“Derudover har vi fået ny og bedre indsigt i, hvordan vi kan arbejde med at finde frem til og bygge videre på den enkeltes engagement og indre motivation. For når alt kommer til alt, så er det jo lige præcis det, der er grundstenen i at ville beskæftige sig med de kunstneriske fag på lang sigt: At det enkelte barn oplever, at det er meningsfuldt, og giver et rum og et sprog, som gør verden både rigere og større.”