Skip to main content

Kultur & Sundhed

Sundhedskoret

I et samarbejde mellem Sundhedshuset Silkeborg og Den Kreative Skole trækker vi vejret dybt ned i maven og inviterer til sundhedskor på Den Kreative Skole

Et særligt syngende fællesskab

Sundskoret er et sangfællesskab for dig, som trænger til et syngende pusterum. Her er plads til alle – sygdomme, skavanker eller sårbarheder er ikke i fokus, men der er rum til dem. Vi mødes om glæden ved at synge, samværet og mødet med andre.  

  • Alle sangniveauer er velkomne! Der vil ikke være fokus på din sangfaglige præstation, men at bruge sangen som redskab til at komme i bedre humør og føle fællesskab.  
  • Vi skal synge danske og engelske sange primært højskolesange og lettere rytmiske sange, enstemmige sange og lettere tostemmige sange, men vi skal mest af alt bare synge!  

  • I Sundhedskoret er det rytmisk sanger og underviser fra Den Kreative Skole, Mette Maagaard, der sidder ved klaveret – og hun ser frem til at synge med dig hver onsdag på Den Kreative Skole.  

Underviser: Mette Maagaard
Tidspunkt: Onsdage kl. 12.30 - 14.30 inklusive en halv times pause. 
Opstart: Onsdag d. 28. august 2024, sidste gang onsdag d. 14. maj 2025  
Sted: Orkestersalen på 1. sal på Den Kreative Skole, Bindslevs Plads 7, Silkeborg. 
Antal undervisningsuger: 31 

Pris: 900 kr. (450 kr. opkræves ved start og 450kr. opkræves til december)  

Du tilmelder dig Sundhedskoret via linket her.

Du er som udgangspunkt tilmeldt hele sæsonen, men det er muligt at framelde sig efter 1/2 år. Dette skal ske skriftligt til administrationen senest 1. december. 

Vi hjælper gerne med at udfylde tilmeldingsformularen, hvis der er brug for hjælp til det. Kontakt os på tlf. 89 70 53 00 eller kig forbi kontoret ml. kl. 10-15, mandag til torsdag. 

 

Sang og fællesskab gør godt

Sang gør godt. Fællesskab gør godt. Sammen endnu bedre. På Den Kreative Skole har vi gennem flere år haft stor succes med og tilslutning til Lungekoret, hvor mennesker med besværet vejrtrækning grundet KOL, astma eller anden lungesygdom mødes ugentligt og synger sammen. På baggrund af den store tilslutning hertil etablerer vi nu Sundhedskoret, som henvender sig til en bredere målgruppe, som af fysiske, psykiske eller sociale grunde kan have brug for at mødes i et syngende fællesskab. Målet er at bruge sang til at stimulere den generelle sundhed og trivsel hos deltagerne. 
 
Sundhedskoret er etableret i et samarbejde mellem Sundhedshuset Silkeborg og Den Kreative Skole.