Dorthe om sine fag
"Klaver og sang er de bedste fag, fordi de hver for sig giver dig mulighed for at arbejde med instrumentet på mange niveauer og i mange forskellige stilarter. Når de to fag bliver sat sammen bliver musikoplevelsen fuldendt - intet mindre!"
Undervisningen
"Ud over at have et højt fagligt indhold i timerne, brænder jeg for, at der skal være et rart og trygt miljø, hvor eleven og jeg i samspil udvikler det kreative og musikalske potentiale. Altid med udgangspunkt i den enkelte elev; en time hvor musikken tager over og vi glemmer os selv"
Baggrund
Dorthe er uddannet som Kandidat i Musik (Ålborg Universitet 1990). Derudover har hun forskellige efteruddannelser f.eks. årskursus CRMB, Music Mind Games og diverse sang kurser. Dorthe har mere end 31 års praksis erfaring i musik -, aften-, daghøj-, og kulturskoleverdenen. Faktisk var Dorthe med til at starte Den Kreative Skole i 1988.