Om Krea klubben

Kreaklubben er en klub for elever og forældre, der støtter idéer til aktiviteter for elever på skolens forskellige grene og fag. Kreaklubben er stedet for kreativiteten blomstrer og hvor kreative visioner kan komme til udtryk. Det kan være elevaktiviteter som koncerter, workshops, udstillinger, udflugter og andre oplevelser. Som medlem af Kreaklubben har du gratis adgang til aktiviteter, der er støttet af Kreaklubben.

Du vil som medlem også have adgang til skolens lokaler og faciliteter, på Bindslevs Plads 7 samt i Gjern Kultur- og Idrætscenter, udover den tid du modtager undervisning på skolen. Det betyder at du i skolens åbningstid, efter aftale, kan låne skolens lokaler når de ikke bruges til undervisning.

Lokalerne kan lånes til f.eks. at øve alene eller sammen med dit band*, øve koreografi i dansesalen eller til at være kreativ i billedkunstlokalet.

Lokalerne kan lånes i skolens åbningstid, mandag til torsdag fra kl. 8.00 – 22.00 og fredag fra kl. 8.00 – 18.00, men kun efter aftale med skolens kontor. Udlån sker på eget ansvar. Det betyder at du selv skal erstatte eventuelle skader på instrumenter eller inventar.  Ved manglende oprydning, misbrug eller hærværk vil muligheden for at benytte lokalerne blive inddraget.

Prisen på et medlemskab af KREA Klubben finder du i prislisten. Medlemsskabet betales sammen med den 1. rate du betaler for undervisningen. Alle elever opfordres til at melde sig ind i KREA Klubben. Holdelever tilmeldes automatisk ved tilmelding, men har mulighed for at fravælge medlemsskabet i tilmeldingsproceduren.

Hvis du ikke er elev på Den Kreative Skole, men ønsker at være medlem af KREA Klubben, skal du hente et girokort på skolens kontor. Se prisen i prislisten.

Se Krea Klubbens bestyrelse her.

*Hvis du øver sammen med dit band, skal mindst ét bandmedlem være elev på Den Kreative Skole. Alle bandmedlemmer skal dog være medlem af KREA klubben for at kunne benytte skolens lokaler.